Konflikthåndtering og konfliktmægling

...uvildig syn på sagens kerne

Er du træt af de tilbagevendende konflikter på din arbejdsplads?

  • Er kommunikationen gået i hårdknude, og er der ingen af parterne, der vil tage det første skridt mod en løsning? 
  • Er din værktøjskasse tom, selvom det er dig som leder, der oftest skal agere konfliktmægler?

Konflikter går ud over den generelle trivsel

Uanset om man er direkte involveret i konflikten, eller om man blot er tilskuer til den, går konflikter ud over den generelle trivsel for alle.

Konflikter skaber en anstrengt stemning – også selvom I udadtil lader som om, at alt er i den skønneste orden. 

Jeg ser desværre tit dét, jeg kalder kunstig harmoni på arbejdspladser: En tilstand, hvor alle lader som om, at samarbejdet er godt, men hvor luften er tyk af uforløste konflikter, fordi ingen tør at adressere elefanten i rummet.

Det går ud over alle, og i værste tilfælde kan det have store konsekvenser i form af sygemeldinger, opsigelser eller fyringer.

Derfor er det vigtigt, at I får håndteret konflikten og finder tilbage til den ægte trivsel.

En neutral part, der siger dét, andre tænker

Det, I har behov for, er en neutral person, der hjælper jer med uvildig rådgivning og konfliktmægling - og det tilbyder jeg.

Jeg stiller skarpt på kommunikation og samarbejde, og jeg tager altid udgangspunkt i fakta, følelser og behov. Ofte ser jeg, at parterne er involveret i konflikten på et personligt plan, og i de tilfælde er den nemt at lade følelserne overtage fakta. 

Derfor starter jeg i konflikthåndteringen med at afstemme: Hvad er situationen, hvorfor er vi her, og hvordan kommer vi tættere på en løsning? Undervejs er det ikke unormalt, at I hører mig stille spørgsmålet: ”Er det noget, du ved, eller noget, du tror?” – for når vi koger konflikten ned til fakta fremfor antagelser og overbevisninger er det nemmere at finde en løsning på den.
Har du lyst til at høre mere?

At blive mødt der, hvor man er

Den feedback, jeg ofte får, er at jeg aldrig tager parti i en konflikthåndteringssituation. Det er min klare overbevisning at ingen skal føle sig forkerte eller angrebet, og alle skal mødes og høres uafhængigt af problemstillingen. På den måde opnår vi de bedste vilkår for, at alle har lyst til at deltage aktivt i at finde en løsning, både på den igangværende konflikt og på eventuelle fremtidige konflikter.

Målet er tillid

Det ultimative mål med konflikthåndtering på jeres arbejdsplads er, at de implicerede parter får tillid til hinanden igen. Tillid er fundamentet for et godt samarbejde, og derfor sætter jeg også spot på, hvordan den genfindes efter en konflikt.
 

Resultatet efter konflikthåndteringen er:

  • At alle parter har fået mere ro
  • At alle parter føler sig set og hørt – og helt ok
  • At alle parter har fået viden om konflikter og konflikthåndtering til fremtidig brug
  • At den kunstige harmoni er erstattet med ægte trivsel
  • At effektiviteten og samarbejdet er bedre

Om konfliktmægleren – Lise-Lotte Berg

Jeg har mange års erfaring i at genskabe et samarbejde, der bygger på tryghed og tillid efter en konflikt. På en lang række arbejdspladser har jeg bidraget til en kultur, hvor alle tør at tale åbent og ærligt med hinanden, at konflikter bliver taget konstruktivt og i opløbet, og at alle får plads til at bidrage med deres perspektiv. 

Har du lyst, læser du mere om min baggrund her:
Om Lise-Lotte Berg

Det siger andre

”Vi har i snart 3 år brugt Lise-Lotte Berg som fast huskonsulent til primært kompetencetjek, konflikthåndtering, teamudviklingssamtaler og supervision. Lise- Lotte har fuld opbakning fra både medarbejdere og ledelse og større anbefaling fås næsten ikke. Lise-Lotte går” lige på”, men formår at gøre det med respekt, omsorg og med fokus på effektiv opgaveløsning.”

Jesper Bøje, Huskonsulent – Privathospitalet Mølholm

Skal vi løse konflikten en gang for alle?

Så book et uforpligtende onlinemøde med mig, hvor vi vender situationen på din arbejdsplads.
Onlinemødet er gratis, og du booker det ved at klikke her.
Book 1:1 samtale
Går du også efter ægte trivsel og effektivitet?
Investér i en bedre arbejdsdag - Lad os tage en snak om ledelse, udvikling og trivsel.
 
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 20 88 87 96, eller via formularen herunder.
Navn:
*
E-mail:
*
Telefon:
*
Besked:
 
Udviklingskonsulent Lise-Lotte Berg
Niels Brocks Gade 12, 4. sal
8900 Randers C
CVR: 21194042


Konsulenthuset Berg's | Niels Brocks Gade 12, 4. sal | 8900 Randers C | Tlf.: +45 20 88 87 96